Læborgvej 1 | DK-6600 Vejen |
E-mail: info@innos.dk
Telefon: +45 28 800 600

Kontakt os
Hvad søger du?

Nyheder

15. juni 2020

NYHED: Knæpuder
fra anerkendte G-FORM

Måske kender du dem fra sportsverdenen, hvor de er elskede af professionelle?
Men G-FORM er ikke kun beskyttelsesudstyr til fodboldspillere og mountainbikere.

Sportsudøvere sætter meget høje krav til fleksibiliteten og letheden af deres sikkerhedsudstyr. Disse egenskaber er også vigtige for professionelle håndværkere. Knæpuderne fra G-Form er udstyret med innovativ Reactive Protection Technology®. Denne teknologi gør, at knæpuderne først hærder ved stød/slag. Man behøver derfor ikke at gå på kompromis med sin bevægelighed, samtidig med at man passer godt på sine knæ. På grund af det særlige design fokuseres beskyttelsen på og omkring knæet.

 

Vi har taget tre forskellige G-Form knæpuder i sortiment:

  • G-Form Pro-X
  • G-Form Pro Rugged
  • G-Form Work

Både Pro Rugged og Pro-X fås i alle størrelser fra S-XXL.

GF-KP0102333-S

G-FORM Pro-X knæpuder

GF-KP0602013-S

G-FORM Pro Rugged knæpuder

GF-KP0902010-OS

G-FORM Work knæpuder

G-FORM Pro-X

Er en virkelig let knæpude, som du dårligt nok mærker at du har på. De er åndbare og med fugttransporterende effekt. Den innovative udformning af knæpuderne giver overlegen beskyttelse.

Du tager Pro-X knæpuderne på, på samme måde som et knæbind. Normalt er man nødt til at gå med knickers eller lange bukser om sommeren, for at kunne have knæpuder i knæpudelommerne, men med G-Form knæpuderne er det muligt at have shorts på, samtidig med at man beskytter sine knæ.

Pro-X egner sig bedst til let knæliggende arbejde.

G-FORM Pro Rugged

Pro Rugged modellen er udstyret med Armortex teknologi, som gør at de kan modstå ru overflader uden at blive beskadiget. Denne model egner sig rigtig godt til længerevarende knæliggende arbejde, både inde og ude.

Pro Rugged har en fantastisk holdbarhed, og den tilpassede pasform gør dem behagelige at have på. De er udstyret med et ekstra bredt topstykke, som fordeler trykket, og er med til at holde puderne på plads. Ydermere er de udført i ultrakomfortabelt dobbeltstrikket kompressionsstof, og udstyret med en ventileret mesh bagside, der holder dig kølig og tør.

G-FORM Work

G-Form har også udviklet knæpuder der kan benyttes i knæpudelommerne i dine arbejdsbukser.

Work Knee Pads er meget fleksible og nemme at putte i knæpudelommerne. De følger dine bevægelser, og ligesom ved Pro-X og Pro Rugged hærder de først ved stød/slag.

De er lette, holdbare, vandfaste, antibakterielle og passer i alle arbejdsbukser.

2. juni 2020

SÅ sidder det fast –
26 kg. pr. cm2

På tværs af brancher kender man problemstillingen: Limen hæfter ikke ordentligt på grund af ujævne overflader. Limen er ikke stærk nok, så emnerne vil med tiden gå fra hinanden. Man skal vente på at limen tørrer … Udfordringer er der nok af.

For stenhugger Svend Pedersen, Stenhuggeriet Philipsen’s Eftf., blev behovet for en ordentlig konstruktionslim pludselig stort i 2017. Arbejdstilsynet kom med et påbud om, at ansatte ikke må udføre arbejde i nærheden af løse sten. Derfor skal alle sten nu fastgøres til deres sokler. Derfor har Svend været på udkig efter den bedste lim til jobbet:

Vi har prøvet forskellige andre typer lim heriblandt 2-komponent lim. Problemet med det produkt er at limen hærder i tuden. Derfor har vi været nødt til at skifte tuden.
Vi har også prøvet lim, der opblandes med vand, men det løber ned ad emnet, og så skal vi rense af bagefter, hvilket giver en ekstra arbejdsgang.
Han tilføjer: ”Efter at vi har skiftet til Innos Multikonstruktionslim må vi sige at vi har fundet et produkt, der bare virker!

Det handler om at fiksere stenene hurtigt, så der ikke bruges for meget tid på opgaven, og effektivt, så man ikke skal gøre det om igen.
Innos Multi konstruktionslim er oprindeligt udviklet til montagearbejde i gulve og vægge, reparation af tagrender og inventar, afslutninger ved skotrender og til marinebranchen, da limen virker under vand. Svend har dog oplevet, at den også løser opgaven af fiksering af monumenter til perfektion:

Det vi limer har en ujævn overflade, hvilket stiller store krav til limen. Vi kan se at limen forbliver fleksibel, hvilket er en klar fordel med skiftende temperaturer og vejrforhold.
Det er vigtigt at man vasker stenene af før brug, så overfladen er ren. Det gør dog ikke noget, for limen kan nemt benyttes på en våd overfalde, det har vi gjort masser af gange.

Stenhugger 3 - sløret tekst web
PhilipsensStenhuggeri_1c_B2
Stenhugger 2 sløret tekst web
Binder og limer på 98% af alle materialer

Svends erfaringer viser at produktet har anvendelsesmuligheder, vi som udviklere og virksomhed bag ikke havde tænkt over, da vi først lancerede produktet. Siden er det vores erfaring at man på tværs af mange brancher kan få glæde af Multi konstruktionslimen. Og Svend limer mange sten, derfor er han en flittig aftager af Innos Multi konstruktionslim:

Vi har brugt det i over et år nu, og har limet mere end 3.000 monumenter sammen.”

Grunden til at Svend bliver ved med at bestille Innos konstruktionslim er også klar. Limen er super stærk med omgående klæbekraft. Den forbliver elastisk og er derfor modstandsdygtig overfor vibrationer og chokpåvirkning, samtidig med at den tåler temperaturer ned til -30°C. For Svend er det især holdbarheden der er essentiel:

Det er vigtigt at det er et holdbart produkt vi bruger, så emnerne ikke slipper igen over tid. Vi har før prøvet at skulle skille en ad, og der havde vi nær aldrig fået den skilt ad igen. Brudstyrken er meget høj.” (Red.: 26 kg pr. cm2)

Svend afslutter med et tydeligt budskab:

”Vi kan helt klart anbefale Innos Multikonstruktionslim.”

 

Tak til Svend og Stenhuggeriet Philipsens Eftf for den fine anbefaling. Det glæder os at I har så stor gavn af produktet.

Vil du vide mere om Innos Multi konstruktionslim?

24. april 2020

Ekstra håndhygiejne i børnehøjde

30 automatiske dispensere med hånddesinfektion hjælper elever og lærere på Vejen Friskole og Børnehave med at begrænse smitte.

Hos Vejen Friskole og Børnehave er der stor fokus på at skabe de bedste og sikreste rammer for børn, deres forældre og for lærere samt pædagoger.

Ifølge skoleleder Lars Friis ydes der en stor indsats af både elever og lærere for at følge alle Sundhedsstyrelsens retningslinjer: ”Vi har fuld fokus på ekstra håndvask med sæbe, som elever og lærere skal gøre hver anden time, samt hver gang de går ind på skolen”.

Vejen Friskole har 190 elever, hvoraf de 110 er i skole nu, mens de andre fra 6. – 9. klasse hjemmeundervises.

 

Gør mere end forlangt

Selvom sundhedsstyrelsens retningslinjer følges til punkt og prikke, har man hos Vejen Friskole valgt at gå endnu længere for at sikre at børnehavebørn og elever beskyttes mod smitte med Covid-19.

Vejen Friskole har opsat 30 automatiske dispensere med hånddesinfektion.

”Dispenserne er placeret strategisk ift. hvor børnene ofte passerer, samt ved skolens indgange, toiletter og ved klasselokaler. På den måde sikres det, at der er mulighed for at desinficere hænderne, når man bevæger sig rundt på skolen, så evt. virus ikke spredes mellem lokalerne.” forklarer Lars Friis, og uddyber: ”Med så mange ekstra dispensere til hånddesinfektion gør vi meget mere end forlangt fra myndighedernes side”.

Opsætningen af dispensere til desinfektion startede allerede før påske. Vejen Friskole og Børnehave var tidligt ude, og reagerede med det samme, efter det blev meldt ud at skolerne igen kunne åbne. Det gjorde at skolen ved genåbningen i sidste uge var helt klar, og havde fået opsat alle 30 dispensere.

Dispenserne hjælper ifølge Lars Friis eleverne med at sikre god håndhygiejne gennem skoledagen: ”Eleverne er gode til at huske at benytte dispenserne, det er nemt og hurtigt for dem.”

Børnene på Vejen Friskole udtrykker også, at de synes dispenserne er sjove at bruge, hvilket hjælper til at de husker at få desinficeret hænderne.

billede til artikel 2-1-1
IHD-DISP 4-1
En mulighed for at støtte lokal virksomhed

Vejen Friskole har fået leveret de 30 automatiske dispensere samt hånddesinfektion fra Innos Tools.

”Vi har valgt at investere i dispensere og hånddesinfektion fra Innos Tools fordi produkterne lever op til kvalitetskravene til hånddesinfektion. Det er væsentligt at der er tale om automatiske dispensere, så elever og lærere ikke har berøring med dispenserne, hver gang de benytter dem.  Samtidig gav det os mulighed for at støtte en lokal virksomhed.” udtaler Lars Friis.

Hos Innos Tools er vi også glade for at kunne støtte den lokale skole i deres kamp mod smittespredning gennem levering af dispensere og hånddesinfektion.

 

Priserne presses op

Markedet for hånddesinfektion er fortsat presset af stor efterspørgsel.

Jan Søndergaard, direktør for Innos Tools udtaler ”Både dispensere og hånddesinfektion er meget efterspurgte produkter lige nu, og vi forsøger løbende at skaffe så meget hånddesinfektion, og så mange dispensere som muligt. Den store efterspørgsel i hele verden gør desværre også at priserne på markedet generelt bliver presset op, og det kan derfor være svært at skaffe varerne hjem til en fair pris. For tiden kan vi sælge alle de værnemidler, som vi overhovedet kan skaffe.

Hos Innos Tools har vi dog haft en klar indstilling fra starten. Det skal nemlig ikke gå ud over kunderne, at markedet er presset: ”Vi vil på ingen måde lukrere på den nuværende situation Covid-19 har bragt os i. Vi har fra starten sat en lav pris på både vores dispensere og hånddesinfektion som er fast uanset mængde.” forklarer Jan Søndergaard og fortsætter: ”Vores avance ligger under normalen, men vi vil gerne huske på, at vi sammen skal igennem krisen, og vi skal kunne være os selv bekendt, når vi igen er kommet på den anden side.”

 

Tryghed er nøglen

Selvom markedet for værnemidler er presset, er Vejen Friskole alligevel kommet i mål med at sikre at alle, der har deres gang på skolen, har adgang til både at kunne vaske og desinficere hænderne.

Det er målet at gøre dagligdagen så tryg som muligt for alle, der har tilknytning til skolen. Hos Vejen Friskole vil man forsat arbejde for, at børnene trygt kan komme i skole og børnehave, også når det betyder at man skal vedtage tiltag, der rækker ud over Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Selv efter Covid-19 vil Friskolen i Vejen forsat have desinfektionsdispensere fremme. ”Det er vigtigt at vi tager det gode, som vi har lært af Covid-19, med os: Det er godt for børnene at lære om god håndhygiejne.” afslutter Lars Friis.